Horne

Strandhåndbold – del 1 PDF Udskriv Email
  
Tirsdag, 8. juni 2010 09:33

Skæring strand

Og nej, det blev ikke til DMkvalifikation

Horne KFUM har trænet flere gange om ugen på Tornby Strand for at være klar til de indledende stævner i strandhåndbold.

Det første stævne var så på Skæring Strand... (Skæring Skole har seks strandhåndboldbaner på sportspladsen, - og vandet ligger så en halv kilometer væk) – fine baner.

Her var fire hold seedede i hver sin pujle, nemlig Bjerringbro, ADH, Horne KFUM og Odense GOG.

Horne var i pulje med Hornbæk, Aalborg DH og IK Skovbakken.

Efter at have samlet spillere op på vej ned i landet, så var alle klar til første del – nemlig rundstykker og kaffe på tilskuerpladserne. Herefter var der kamp mod Skovbakkken, en kamp, som Horne vandt 2-0. Fin indledning. Og så var det Hornbæk, der med Kicki Hoe havde nogle af de kendte spillere fra indendørsspillet op banen. Også her vandt Horne med 2-0.

Og så var det Aalborg DHs andethold. Det viste sig nu at være det samme hold som ”landsholdet uden Bjerringbrospillere”. Lise Knudsen, Hanne Frandsen, Katrine Stilling og de andre landsholdsspillere var gode. De vandt begge halvlege over Horne, - og det var der ikke nogen grund til at protestere over. De var bare bedre.

At de så burde have spillet på den seedede plads som førstehold (fordi de nu havde spillet lørdag under førsteholdets navn) – det var Horne så ikke helt tilfreds med. Det kom der så en ”drøftelse” med turneringsledelsen ud af,  - men som ventet førte det jo ikke til andet end at ”det må vi vist tage højde for en anden gang”. Lidt ærgerligt, at havne i pulje med de allerbedste.

Semifinalerne og finalen gav så sejr til Odense GOG, sølv til Kolding KIF, Aalborg DH på tredjepladsen og så blev Bjerringbro nr. 4.

Det gør stævnet i Løkken næste lørdag særdeles interessant. Her skal Horne KFUM igen spille – mod Visse IF (og Visse har jo ligesom fået Louise Mortensen på hold) og mod Aalborg DH. Det bliver så spændende at se, hvem der denne søndag vil være Aalborg DH?? Vil det være landsholdet? Vil det være de spillere, der denne søndag var Aalborg DH 1? Hvem ved.

Den anden pulje består af Hjallerup, Bjerringbro og Visse IF.

Det skal nok blive spændende.

Men en fin dag på stranden ved Skæring. Man kan altid tabe til nogen, der er bedre end en selv – det er bare heller ikke sjovt

Og holdet denne søndag var Anne Toft og Lotte B Horne i mål, så var det Winnie Oddershede som assistentholdleder og Bjarne Krogh som træner, - og så Mette Nedergaarad, Pia Holstein, Tove Christensen, Ida Birch, Aase Christensen, Lea Birch og Bodil Christensen.

Og det er nogenlunde det samme i Løkken, her deltager dog også Horne KFUM 2 – Carina Arildsen med flere….
 

Vel mødt  - også i Løkken.

 

 
Horne KFUMs sponsorer
Banner
Støt vores sponsorer de støtter os.

Hvem er online

Vi har 3 gæster online

Afstemning

Skal du med til Tour De Skansebakke?